Isobels eksem

Øv. Alle pigerne har på skift haft lidt udslæt imens de var forkølede, så da det var Isobels tur, undrede vi os lidt over at det tilsyneladende varede ved. Vi fik råd om at se tiden an, og ventede så 1 uge og igen endnu en uge før vi gik til lægen. Her konstaterede lægen at det var Eksem, og vi fik 4 dage senere tid på børneafdelingen på Portelaoise hospital. Dr. Edwina Daly var rigtig sød og hjælpsom og satte hende på antibiotika, og forklarede os om hvordan vi skulle lave våde forbindninger , og desværre også for en tid bruge kortisolcreme.
Så jeg smør og smør med cremer, bader 2 gange dagligt. Lille Isobel er så dygtig, og syntes det er det er helt fint med denne rutine hvor hun bliver smurt ind i tyk fed hvid creme, og hjælper pænt til med forbindingerne. Til gengæld hader hun at få det i ansigtet, og hader at få det vasket ud af håret, hvor jeg er nød til at bruge bruseren for at få det vasket ud. Shampoo er bandlyst så det går lidt trægt.
Nu har de så alle tre fået en øjeninfektion, og hun ser igen lidt sølle ud. Vi var jo ellers gået igang med nedtrapningen af kortisolen, men nu syntes jeg hun blusser lidt op igen.
Heldigvis skal vi til til check med hende på tirsdag, hvor jeg må huske at stille mine spørgsmål, skal hun mon have det i lang tid? Går det væk i løbet af en måned eller vil det tage år? Hvornår skal jeg bruge hormoncremen? Må hun få et påskeæg?
Heldigvis findes der jo masser af information på nettet, men det er svært at finde overblikket.

Puha, kan godt mærke at det var en hård uge. Pigerne var hjemme fra vuggestuen pga infektionen, og med alle Isobels bade og smøringer tager det 3 timer at komme ud af døren, og da vi endelig kom ud og handle, fik jeg sammenlagt en halv time shoppingtid imellem div. toiletbesøg og bleskift...
Det mest frustrerende er at jeg ikke ved noget om hvornår jeg kan forvente at det går væk, og da det klør vågner hun en del gange i løbet af natten og vil ammes. Jeg er simpelthen for gammel til den afbrudte søvn, men vil jo også gerne give Isobel den bedst mulige omsorg.
Om morgenen ligger der små dråber blod på lagnet når hun har kradset sinbe ører, som bløder alt for nemt. Men ellers er hun i god form. En lille glad pige som elsker at lege puttelege med alle bamser, dukker og senest sin mor som hun krammer bagfra.
Jeg er jo heldig, at det bare er eksem og ikke en farlig sygdom, men jeg håber det går væk snart igen, og mest af alt at det ikke bliver værre.

Hvor er mine æg?

Ja, børnene er ikke fløjet fra reden, men i dag startede Isobel i vuggestue, og nu sidder jeg her, uden børn, uden nogen der lige skal have noget at drikke, have læst en historie, tørret næsen, skiftet ble, snakkes med, ammes, trøstes.....hvor er mine børn?
Jeg føler mig faktisk ret ked af det, og savner dem...nej..vent lidt...måske savner jeg dem ikke, for det er jo også fedt at kunne sidde her og skrive i fred uden afbrydelser, imens jeg drikker min kaffe.
Isobel så jo noget underlig ud. Hun har været rigtig svært angrebet af eksem de sidste par uger, og kun her til morgen var der ikke nogle nye knopper/blister, så jeg behøvede ikke at smøre hydrocortisol på hende. Til gengæld fik hun det sædvanlige tykke lag af Silcox på hendes tørre sprøde hud, og det får en hende til at se lidt bleg ud. Så hun har alt de røde eksem , med det hvide creme og hendes hår er begyndt at lugte lidt af alt det creme og ingen shampoo. Jeg prøver at holde mig til 100% bomuld og dermed undgå strømpebukser, men hendes dejlig bløde bukser er lidt udvasket, og det er altså svært at finde 100% bomuldsbukser.
Så hun fik de stribede på, dem som har en lille plet på højre ben. Og sådan sendte jeg min lille datter afsted til hendes første dag i vuggstuen. Hun vadede lige ind og satte sig ned og begyndte at lege med modellervoks. Glad og selvsikker sad hun der og observerede og legede lidt. Det gik så fint at jeg vinkede farvel efter ca. 20 min, og hun vinkede bye bye. Hun troede vist at hun selv skulle gå, men pædagogerne aktiverede hende straks og hun var glad og tilfreds.
Tænk engang min lille pige er så dygtig.
Jeg gik ovenpå og spionerede lidt på Sophie og Mia, de legede godt med deres venner. Et skønt syn at se dem glade i solskinnet der strømmede ind af vinduerne.
Vi er så heldige at have tre dejlige tøser, der alle trives godt.
Og nu skal jeg ud og købe en kedel og en blender, UDEN at skulle spænde børn ind og ud af autostole, eller underholde med rosiner imens mor handler...juhu!!!