torsdag den 29. september 2011

Små og gigantiske bekymringer.

I have been a good girl! Efter at have afleveret unger i skole, kom jeg endelig ud og loebe efter en grim forkoelelses omgang. Faktisk saa grim at jeg endda mistede appetit- Ja, det sker jo ellers aldrig hih.
Sklal have hentet benzin og klippet graes paa denne smukke sommerseptember dag, og saa skal jeg have pakket whiskey ind saa den kan sendes til DK, og og og og..
OG fortaelle om mine piger, og huske de smaa historier.

Igaar fandt jeg smaa kviste og sten i Isobels madpakketaske.. Altsaa hvad de boern ikke finder, saa jeg smed dem ud efter hurtig overvejelse. Men imorges kom hun selvfoelgelig ked af det og sagde: "Mammy there is only one stick left I cant find the others?? Jeg proevede at spille dem og spurgte hvad det var hun manglede. "It was interesting things I had collected. smaa sten og pinde that was interesting" Oh dear... Note to self: smid ikke pinde og sten ud jeg finder i madkasserne!

Vi er blevet overvaeldet med en " indian summer". Smuk skoen varm uge. Og vi skulle have vaeret til gymnastik igaar- men vejret var saa dejligt at vi tog legekammerater med hjem efter skole istedet. Jeg havde bagt boller og saa hyggede de med picnic. Skoent.
Skulle have vaeret til Gymnastik for anden gang, men Sophie har bestemt ikke lyst og Mia var ogsaa godt skuffet efter foerste gang..boer man insistere?

Mia fortaeller mig at Laerern har fortalt dem de ikke skal sige derhjemme de ikke har tid til at spise deres madpakke, fordi det ikke passer. (de har 10 minutter foer de skal ud)Hvad synes du Mia,har I tid? : Nej mor det er ikke tid nok, jeg kan ikke naa at spise det hele. hmmm der er jo ofte uspist pebrfrugt og lidt broed tilbage....

Saa havde de drimcondratest igaar, Og lille Mia fortalte hun syntes det var svaert, saa svaert at hun graed lidt. Hvad sagde laereren til dig? spurgte jeg. Hun saa det ikke for jeg skyndte mig at toerre taarene vaek inden hun saa det. Hmmmm....

Inden jeg gik i seng igaar blev jeg fanget af en film der sugede mig ind og jeg maatte se til ende. Desert Flower. Og saa sad jeg der i natten alt for sent oppe og maatte graede over alle de smaa piger i verden som maa gennemgaa grufuld omskaering, med vansiring, smerter, betaendelse,og nogle gange doeden til foelge. Hold da kaeft...... Selv om jeg zappede vaek er der nogle billeder der er braendt ind paa paa nethinden.
Da jeg gik i seng og som saedvanlig puttede pigerne inden jeg lagde mig ,kiggede jeg paa mine smukke piger med ders lyse haar, som laa og sov saa trygt og godt i deres bloede senge paa deres fine vaerelser. Staerkere kontrast findes der ikke til det indprentede billede af den lille 3aarige sorte pige der ligge paa en sten i oerkenen og skriger i smerte fra det ruste barberblad der lemlaester hende imens hendes mor holder hendes fast. HVAD ER DET FOR EN VERDEN VI LEVER I????????? Aah bliver saa rasende og ed af det, saa jeg er noed til at goere noget istedet for at skrive ....

tirsdag den 30. august 2011

En god dag.

Pigerne stod op og gik ned og saa tv imens mor her fik lov at sove laenge- aah skoenne sommerferie som har tilladt denne vane igennem flere uger. Da jeg stod op havde Ronan lavet kaffe paa kanden til mig (inden han tog paa arbejde kl 7) sat morgenmad frem til ungerne og skrevet en soed lille seddel med held og lykke med mit interview.
Vi spiste morgenmad og saa paa fugle. Der var overraskende mange i haven denne morgen, og det var skoent at udpege og finde nye arter. Mia fandt en guldspurv og spurgte om det var ligesom hendes kanariefugl : chicks? Vi blev enige om at grunden til de mange smaa fugle der boltrede sig derude maatte vaere at flyveskolen var startet ligesom de starter i skole om 2 dage. De taeller ned og glaeder sig vildt meget.
Saa var det afsted til Nicola som skulle babysitte mine tre imens hun underholdt sine egene 4- boern.. Og jeg tog afsted til interview. OG de sagde paa VEC at de gerne vil have mig ombord paa kurset om nursing. Jeg blev saa glad jeg naesten kneb en taare, men ved godt at der laegger en masse arbjede forude,. Havde og har tonsvis af praestationsangst, men fejrede alligevel med 2 buketter solsikker- en til mig og en til Nicola, samt frisk broed.
Hjem til alle ungerne der spiste det friske broed og fik dejlig kaffe og god snak med min soede veninde, om lavt selvvaerd hos hjemmegaaende husmoedre og skolebekymringer og glaede paa vores pigers vegne.
Hjem til Tinnycross, hvor jeg gravede sten fri af graes altimens jeg hoerte lyde , og med erfaring fra Norges tragedie, vidste jeg pludselig at det var skud jeg hoerte. Ringede til politiet, som hurtigt kom og hoerte, koerte og kom igen og fortalte det var pestcontrol, unge maend der skoed krager og rotter, men at de havde licence til dette? hm..naah men tak for hjaelpen.
Saa spillede vi Pixeline og jeg fik endelig bestilt et dansk tastatur-- hihi bare vendt, nu kommer der snart danske bogstaver. Der skulle oeves med skoletasker og nye madkasser saa Isobel og Sophie ville saa gerne lege skole med mig, og det gjorde vi saa.
Fik fik hyggelig opringning fra Optiker som var blevet saa glad for de hjemmelavede boller jeg sendte ind i sidste uge som tak for den gratis brille reperation af Sophies briller. Og naaede lige at sludre med soede Ruth ogsaa. Og glaedede mig sammen med Sopie over brevet hun havde faaet som svar paa det brev hun sendte til sin kusine.
Derefter en gaatur langs kanalen med mine skoenne unger som er saa sjove og fuld af ballade. Isobel syntes det var lidt haardt at gaa, men glemte det da hun slog knaeet , saa syntes hun det var haardt at slaa knaeet, men glemte det da vi naaede til legepladsen, som vi kun naaede at lege paa 5 minutter, da hun saa skulle tisse. Men det var hyggeligt .
Aftensmaden blev en ny afproevet ret- Ikea koedboller med Ikea sovs, Ikea tyttebaer, og kartoffelmos og ris- og rester baked beans + masser af sproed broccoli. Success, naar man kun har 15 minuter til at lave mad i- det goer vi fandme igen. Grinte sammen med mine unger over mine tykke mave fyldt med Ikea mad.
Kl. 19:20 kom Daddy hjem, vi gemte os alle og raabte SURPRISE! saan bare for sjov. Saa fik Daddy noget at spise og snakket med pigerne til det var putte tid. Jeg fandt en god undskyldning til at koere i Tesco, og fandt udover den noedvendige vaskepulver ogsaa en memorystik til 5 euro(2 GB), 30 minutters Theresetid og korte skjorter til skoleuniformen. Skoent saa har vi alle uniformerne koebt ind. Fik ogsaa indbundet de sidste skoleboeger saa taskerne er parate. Delte skoen Tom &Jerry-is (fishpond) med husbond og hoerte om hans ret interessante dag. Hyggesnakkede og saa derefter uinteressant tv i 15 min.
Saa blev det sengetid.

En god dag. En skoen dag. Jeg har bare den dejligeste skoenneste familie. En pragtfuld mand og nogle helt vidunderlige piger.

Eneste minus var at huset er blevet koldt og jeg havde glemt at taende for mit elektriske taeppe, men saa naaede jeg at skrive paa min blog og kan nu gaa op i en dejlig varm seng.


tirsdag den 28. juni 2011

Sommerferie i Dk , jaaah



Startede med at tage herover selv med pigerne, så kommer husbonden senere da han kun har 3 ugers ferie.
Og der er sol, masser af det. Balsam for sjælen. Min stakkels forkølede forfrosne sjæl er blevet tøet op af al den varme , og hold op hvor jeg nyder det!!
Men det er da ikke helt uden problemer. Da det kun er pigerne og mig , ja så skal de jo absolut slæbes med til alt hvad jeg skal- handle , hæve penge, hente, bringe.. Og de tre booster autostole, passer meget knebent bagi, så det er ret tidskrævende at spænde dem fast- mange gange hver dag.
Og så er der selvfølgelig brokket...jeg er sulten, jeg keder mig, hun slog mig, hvornår er det min tur?Er vi der ikke snart, jeg gider ikke handle mere, brok brok brok. Ak ja, det er der kun mig til at høre på og håndtere, og så den store ; Jeg savner daddy!!!
Me too..me too. Singlemor-livet er en udfordring, ingen tvivl om det.
Men altså for faen... Vi har sommer ferie i Danmark , og solen skinner.
Og vi var på stranden igår og idag. SÅÅ skønt . dvs. Igår var en udfordring. Pigerne er ikke så vant til strande og jeg havde købt dem hver et lille fiskenet. Men det første vi så var en 1 meter lang snog der svømede i vandet og op på stranden til os. Jeg havde bogstaveligt 3 piger kravlende på og opad mig, og lad mig her understrege at de er 7,7 og 5 år gamle og vejer en del. Udover at holde balancen skulle jeg lige tøjle min egen angst... En SLANGE!!!! har kun set en en gang før i mit liv ude i naturen.
Nåh jeg prøvede at berolige, og tale om hvor heldige vi var at få lov at se en slange...uden virkning, men prøvede så at sælge dem ideen om badebroen, hvor vi kunne fiske fra, og stadig med 3 grædende børn klæbet til forskellige lemmer af min krop begav vi os ud på broen. Her gik de påny i panik, da de så i hundredevis af vandmænd og brandmænd der svømmede i vandet.
suk suk...hold op hvor er mine børn bare ikke danske når det kommer til strand!!!
Isobel var den modigeste, derefter Sophie og til sidst Mia. Alle fik de holdt en vandmand, og jeg var ret stolt af mine beroligende og psykologiske evner, til at bevare roen, og insistere på små øvelser og sjov. Virkelig virkelig hårdt arbejde at skrabe børnene af mig, og forsikre dem gang på gang at alt var ok. Jeg var så god!!!!
Og jeg var så dårlig til at udøve lignende manøvre om aftenen. Øv øv øv. Overtrætte, solskins og oplevelsesfyldte havde de rigtig svært ved at falde i søvn, varmen i lejligheden gjorde det heller ikke bedre- og en sur mor der skældte udover balladen, gjorde det hele meget værre. Lortemor!!

Nåh, men idag var jeg go-mor igen. Jeg fandt endda en strand, uden vandmænd og slanger, kun med sand og skaller og tid til at bygge sandslotte og soppe i det kolde vand. Perfekt!!
På vejen hjem købte vi gammeldaws isvafler med masser af guf- faktisk rigtig meget fordi isdamen syntes det var så sødt/synd at pigerne ikke kan få guf i Irland, så hun gav os en kæmpeskål ved siden af- kun fyldt med guf.

Jeg fyldes med så megen glæde over at se og dele det ganske danske land med mine piger. At se dem deltage i Sankte Hans aften, med bål, musik, tale, og fyrværeri.
Eller idag hvor de bare sad og grinede skønt af deres Onkel Henrik, som forstår så fint at underholde dem (mest med prutter og bøvser- men det virker!!)
Eller hvordan højdepunktet på deres dk indtil nu har været aftenturen vi gik med deres kusine og hendes veninde..Hyggen. Den danske hygge som ikke kan forklares men som skal mærkes og opleves, på krop og sjæl.
Madsbyparken, hvor de bare er og kan gå på oplevelse.Strande, bøgerne fra biblioteket vi læser, tante, onkel, familie..
Indimellem, driver de hinanden til vanvid, driller, irrieterer..
Men de bedste øjeblikke, er når de leger så godt med hinanden. Som igår hvor de sad i 1 time og skiftedes til at fortælle videre på hinandens historier, eller afholder sangkonkurrencer med smukke hjemmelavede sange de skiftes til at synge. Al den sol- lige ind i hjertet.

lørdag den 21. maj 2011

En sur kone!

Foej for en uge, en rigtig led en. Men jeg skal proeve at goere det enkelt.
Vi tilpasser os. Naehh hvor lyder det paent. Vi grovjusterer.. Manden er startet i nyt job og nu er det saa mig der klarer morgenholdet saavel som eftermiddag og aftenholdet. Han kommer saa gerne hjem ved 7tiden og afholder intens kvalitet-fremfor-kvantitet tid med ungerne, imens jeg klarer oprydningen, ogsaa er det putte, derefter mere oprydning og saa kollapsetid foran pc elller tv- bare 30 min inden sengetid.
Jeg drukner lidt i al den moderskab, og syntes slet ikke at der bliver plads til mig, ikke engang en lille smule ladesomom-jeg ogsaa har en karriere. Og da den stakkels husbond saa ogsaa lige skulle laese op til en eksamen, ja saa druknede jeg bare totalt. Foerst i vasketoej, saa i min selvmedlidenhed og til sidst i skylden over ikke at vaere hverken den moder, kone eller kvinde jeg gerne vil vaere.
Det hele kulminerede da jeg skulle have pigerne ind til oejencheck paa hospitalet. Sundhedsplejersken paa skolen havde checket og havde sendt os videre, men jeg troede nu bare det var et lille ekstra check og at der ikke var noget . DEt var der.
Lagen stod 2 meter vaek med et 10 cm stort O og taenk de kunne ikke se det- med plaster for det "gode" oeje. Det var chokerende og overvaeldende. Fuldstaendig uventet. " man kan fixe det op til de er 7 aar"- sagde oejenlagen- " hvornaar er de 7?"
Om 2 maaneder!!!!Pisselorteland. Hvorfor faen laver de saadan et check i Senior infants naar man saa ingen tid har til at korriegere det? aijjjh.
Naa, jeg proevede at vaere modig og taarefri nok til at finde bilen men da Mia paa P-pladsen var lige ved at blive bakket ind i af sort varevogn, kammede jeg over og bankede (med flad haand) paa ejerens rude: you nearly knocked my daughter over!!
DET skulle jeg aldrig have gjort , meget vred og agressiv mand med meget gravid og meget rygende kone i bilen steg ud og bankede mig verbalt totalt sammen. Jeg maatte faktisk tage indtil flere skridt baglaens altimens jeg overvejede hvad der ville ske med mine tre piger der paa parkeringspladsen hvis han begyndte at banke mig. Hold kaeft jeg var bange...
Jeg haaber virkelig jeg hart laert min lektie, og husker at tie stille i lign. situationer. Jeg bliver sgu bare saa vred naar mine unger er i fare...

Jeg er jo ikke en lille graa mus. Jeg siger min mening, og reagere naar jeg syntes noget er uretfaerdigt, - eller ubehoevlet. F. eks som LIDL manden der foleden talte rigtig grimt til sin ansatte, lige foran os alle sammmen i butikken. Ja, saa sagde jeg til ham at det kunne man ikke- lige foran alle kunderne i butikken.
Oev,..Ligesom i svoemmehallen, hvor der er allokeret familie omklaedningsrum til: Familer! . Men ustandseligt bliver der efterladt toej/tasker fra boern som ikke bruger skabene til opbevaring imens de svoemmer, men OPTAGER et helt familierum.
Og i torsdags havde jeg faaet nok. (nu var det som sagt i forvejen ikke lige min bedste uge). Saa da vi skulle have omklaedningsrum- mig og de tre toeser, var der kun de der 1x1 meter omklaedningsrum, saa jeg besluttede mig for at tage de 2 tasker + sko (det ligenede 2 unge drenges) og saette dem uden for kubinen, saa der var plads til os. Da vi skulle have vores taske paa plads et skab var der kun et skab med en noegle i som havde elastik(alle de andre noegler havde ikke elastik til haandledet og saa skal man holde noeglen i haanden hele tiden imens man svoemmer.-rrrigtig irrieterende) naa det eneste skab med elastisk noegle var ikke engang laast! Der sad bare en lille lyseroed taske. Ja saa maa I altsaa meget undskylde , men jeg havde 2 netop nyindkoebte boernebriller +IPhone + pung i min svoemmetaske saa jeg tog den lille lyseroede taske og satte den i skabet ved siden af og satte min egen taske istedet for saa denne kunne laases inde og jeg tog noeglen med.
Naa endelig kom vi igennem svoemmetur og fik den obligatoriske lyseroede slush-ice imens jeg sludrede med min frisoer som ogsaa var taget en tur i svoemmehallen med ungerne.
Og bedst som vi sad der, kom hendes store datter ud og sagde: "Mor, der er nogen der bare havde taget drengenes tasker og toej og smidt ud ved skabene, og lillesoesteren kan ikke finde hendes taske? Jeg maerkede straks hvordan mine kinder begyndte at faa samme farve som sluch icen, og kaldte pigerne sammen til afgang. Fej? JA! Men jeg lover at jeg ikke goer det igen. Paa Amager!

onsdag den 4. maj 2011

I svoemmehallen.

Boern er boern. Det er de skoenneste ved dem. At de er utilpasset, ukorrigeret og umiddelbare.
Sophie danser altid lidt naar hun gaar fra et sted til et andet rundt. Selv naar hun er sur danser hun lidt imens hun brokker sig. Mia skraldgriner naar hun syntes noget er sjovt, saa meget at det nogle gange er svaert at holde masken naar man egentligt burde. Og Isobel har stadig ikke helt laert hvor og hvornaar man tager toejet af og viser sin maas. De ligner alle mig, ville nogen nok sige.
I svoemmehallen taler altid tale om vores kropsdele og peger ud hvordan vi ser ud eller er forskellige. Og jeg har mange gange vaeret ret glad for at de bruger det danske ord tissekone, naaar vi nu er i et offentligt forum. Saa er det da ikke alt der bliver afsloeret.
I loerdags havde vi en skoen tur i svoemmehallen pigerne og mig, selv Isobel fandt modet til at komme med ud i den store pool, hvilket goer det langt nemmere at holde oeje med dem og supervisere istedet for at holde oeje med tre boern i 2 pools.Da vi var faerdige grinede pigerne af hinanden og de maerker badehaetterne havde efterladt i panden. Har jeg ogsaa maerker spurgte jeg Sophie? Nej, mor du har bare rynker, svarede hunn . Da jeg grinte, proevede hun at forklare- Linier mor, du har linier!
Det er saa hyggeligt at deres personlighed og forskellighed traeder mere og mere frem. Mia er bestemt den med den store portion humor. Igaar snakkede vi i bilen om at de nogle gange foeler sig generte naar nogen beder dem om at sige noget paa dansk. Vi snakkede lidt om hvad man maaske kunne sige. Jeg foreslog lidt fraekt at man skulle sige : "sig noget paa dansk" for at matche : say something in danish. Og Mia trillede simplethen rundt af grin ved tanken om dette. Det er sa skoent at hun bare kan det der med jokes, og tit levere dem selv. Hun er virkelig pigen med de store foelelser. Igaar hvor hun graed over at pigen paa hendes tegning havde faaet for lange arme, piblede taarene ud som et lille vandfald. Naar hun graeder bliver hendes bluse vaad. Ogssa dugen bliver vaad, hvor kommer alt det vand fra? Da hun var lille kunne de springe ud af oejnene pa hende. Men heldigvis bliver hun hurtigt glad igen, saa tit bliver det en en blanding af en grinende Mia-mus med helt vaadt ansigt. Det lille pus.

torsdag den 28. april 2011


Pigerne har faaet lov til at lege med tegneprogrammet og elsker fdet. Her er Sophies eksperiment.
VI har hyget os rrigtig meget i paasken, Naesten 2 uger er gaaet og imorgen imorgen tager vi over til Ruth og samen med hendes 4 boern laver vi bryllupshygge. Smelter paaskeaeggene om til chokolade fondue og spiser alt vores hjemmebag fra idag. Engelsk royalt bryllup. Havde faktisk ingen interesse i festivitasen, men Ruth foreslog vi legede brylup med toeserne- og maaske endda tager vore egne brudekjoler paa? hmm, ej vel?

søndag den 17. april 2011

Foraar og trampoliner og paaskehare

Naa, det ser jo ud til at virke, pheww.

Soendag morgen. Ungerne var bare saa glade da de vaagnede og huskede at vi nu har en trampolin staaende ude i haven!. Ja efter at have modstaaet fristelsen i flere aar har vi endelig givet efter, og et stk trampolin er samlet og stillet op i haven. De blev simpelthen saa lykkelige igaar da de saa den. Aah hvor var det skoent at se deres glaede. Haaber bare saadan at det ikke resultere i nogle braekkede lemmer, hvilket vi ustandseligt hoerer om fra andre trampolinejere. Men vores er en lille en, og pigerne har strenge instrukser om "en af gangen".
Jeg har haft ondt i maven over bekymring af den have efter de gravede den op og nedlage draen (vi har septiktank) Jeg var/er efterladt med store traktor spor og forhoejninger fyldt med sten. Det faar det hele til at ligne mere en motorcrossbane end en graesplaene.
Men se nu kommer solen, og traeerne faar blade, og mine piger hopper i flyvende skoerter paa trampolinen, og blikkenslageren lavede den dryppende udendoershane, saa jeg ikke laengere skal have alger spredt udover terassen, det lysner. Thank God for spring!

Da jeg hentede pigerne fra skole i fredags, viste de mig glade deres paaskeaeg de havde fundet paa deres easteregghunt. og foelgende samtale begyndte:
Sophie: Mammy, why do we celebrate easter?
Mor: eeh, ehh..jeg tror nok det var fordi jesus doede og saa blev han levende og kom tilbage igen.
Sophie: And did he bring the easterbunny back with him?
ja, det er jo et godt spoergsmaal, hvornaar kom paaskeharen ind i billedet???

Det er saa hyggeligt nu hvor pigerne kan huske og kender traditioner omkring hoejtiderne. Forventningens glaede har lagt sig godt til rette i de smaa pigehjerter, og jeg nyder at dele disse oplevelser med dem.


eijhh, nu har jeg provet i tre dage at komme ind paa min blog. Til sidst proevede jeg bare at saette en ny op men det viste sig at vaere meget mere besvaerligt, oh ve...vhor skal man nogle gange dog vaebne sig med oceaner af taalmodighed naar et drejer sig om computere...maa hellere lige teste at dette ogsaa virker foer jeg skriver en lang ballade...

onsdag den 16. marts 2011

Hvorfor ikke nu? Nu eller aldrig. Nu vil jeg goere mig umage for at faa nogle af de tanker og historier ned som jeg saa tit taenker paa at jeg burde huske at skrive ned.
Men der er jo altid lige noget i vejen, vasketoejsbunkens uanede hoejder f. eks kan vaere ret stor at bestieg for at kunne komme til tasterne. Men jeg vil gerne sige noget, og det maa saa blive til trods for mit glemte danske sprog, hviket i det mindste giver mig en undskyldning for at vaere den sprogspasser jeg vist altid har vaeret lidt af. Der var den igen. Omvendt ordstilling. Den maa man vaende sig til eller lade vaere.
Idag skal der bestilles weekendophold til hubbie og jeg. Mit lille deltidsjob sender mig til Donegal, og vi har besluttet at lave det til et weekendophold. (ok - jeg har solgt den til hubbie som romantisk ophold- men i reality vil jeg bare gerne have lidt selskab til den lange koeretur, 3.5 timer ud og 3.5 timer hjem)
I gamle dage- dvs foer boern- elskede vi de lange ture, for saa kunne vi faa al den tid vi ville have til at snakke. Hold kaeft hvor vi snakkede, mest om os selv og saa lidt om de andre.
Med boern er det LIDT anderledes. Jeg har opgivet droemmen om den rene fine bil, og fodrer med is, kiks, youghurt og leverpostejsmadder i et vaek for at koebe 10 mintters mere fred inden vi er hjemme. 4 stjernes hotel .............og nu ringede telefonen. Sophie er syg og holdt ikke til at gaa i skole, saa nu maa hun hentes og hjem og kede sig endnu en dag.