Som en introduktion til denne historie må jeg fortælle at jeg er urolig over at vi ikke har fået børnesikret vores vinduer. Altså, de er sådan set svære at åbne, men helt børnesikret, ja det er de desværre ikke. Jeg er bekymret over dette og er således igang med at undersøge hvordan vi får dem sikret, hvilket er noget af en udfordring.
Vi bruger stort set al vores tid nedenunder, men indimellem kommer pigerne med op, når jeg støvsuger f.eks. En dag ser jeg Mia der prøver at kravle op, og straks beder jeg hende om at komme ned, og kommer til overreagerende at sige: Du må aldrig kravle derop! Hvis du falder ud af vinduet dør du.(ok- nok ikke skidesmart kommentar) Men umiddelbart vidste pigerne jo ikke hvad jeg mente med at dø, så det blev der ikke talt mere om.
Mia og Sophie har lært en ny dansk børnesang: Skorstensfejeren gik en tur! Og syntes det er skønt når vi alle snakker om den imens vi synger den.
Mia og Sophie spørger mig en dag over frokost hvor min far er henne. De taler dansk og engelsk blandet sammen.
Mammi, where is your daddy?
øøhhh, Han er død.
Død? And what did your mammi say?
øhh, hun blev lidt ked af det, men så sagde hun skidt-pyt (det siger vi tit her i huset)
And where is your daddy now?
øøh, oppe i himlen?
I himlen mor, ?Er han i himlen?
Jeg ved det ikke helt Sophie, nogle siger de er oppe i himlen?
De griner lidt af dette himmel noget, og spørger lidt mere om hvad mon mormor syntes om dette, hvorefter vi snakker om noget andet...phuuhh
Men få dage efter skulle det lige snakkes om igen, denne gang i bilen.
Mammi, where is your daddy?
Han er død, han var gammel.
And why is he dead?
Han var meget gammel.(faktisk var han kun 28 år,men det er en anden historie)
Jeg vil ikke dø
Lille skat, du skal ikke dø, det er først når man er meget meget gammel. Du skal først vokse op og blive lige så stor som Clara, så stor som Camilla, så skal du finde din prins eller en mand, gifte dig, have dine egne børn og se dem vokse op, der går laaang tid.
Men nu er Sophie ret bekymret ..og jeg begynder at panikke og trække i land igen..altimens jeg prøver at navigere sikkert igennem trafiken
Mor, jeg vil ikke dø
Sophie du skal ikke dø, du dør ikke, mor passer på dig, du skal ikke dø,
Nu forklarer Mia også Sophie, det er først når du bliver gammel,
Sophie: ja jeg skal først være gammel og så sprænger jeg ud af vinduet!
hvorefter Mia begynder at synge: pigen ud af vinduet sprang , pigen ud af vinduet sprang, vinduet sprang...
Og så måtte jeg altså i panikkens stund grine..
Hvorfor griner du mor?
Åh piger fordi I er så sjove..
Og mor hvad sagde din mor da din daddy døde?
Hun blev lidt ked af, men så sagde hun skidt-pyt, og så købte hun en stor en is til os.
What kind of ice cream was it?
Den var lyserød, hvid og grøn
Årh håhhå, den var god.
Jeg vil gerne have sådan en,
ja, vi køber sådan en en dag... Og således blev død spørgsmålet lagt bag os for en stund . Underligt som man pludselig skal til at besvare nogle af livets store spørgsmål. Jeg har jo ikke engang fundet svarene selv endnu, hvad skal man så svare uden at bekymre dem? Mange tanker om dette, men græsset gror og skal slås inden den næste regnskylle som er hvad denne sommer har bestået mest af.
