Sophie gik rundt i køkkenet og brokkede sig lidt imens jeg ryddede op efter aftensmaden. Hun var træt og var lidt pejset. Jeg kunne ikke forstå hvad hun sagde til mig. " Hvad siger du Sophie?" og så gentog hun , og jeg forstod det stadig ikke, hvorefter hun åbenbart gav op på engelsk og bestemte sig at prøve på dansk istedet: " I am not glad, I am ked af det" Og det var selvfølgelig synd for hende, men jeg blev altså bare så lykkelig.
Det er første gang hun har talt dansk til mig. Hold op hvor blev jeg altså glad.
Pigernes sprog startede lidt sent, så da de endelig startede med at snakke omkring 2 år , var det vigtigeste at møde dem med entusiasme for deres ord istedet for at lade som om jeg ikke forstod dem.
Dette er nemlig en af de teorier man kan iværksætte. Man lader som om man ikke forstår barnet og det får så barnet til at søge efter det alternative sprog. Men det valgte jeg altså at undgå. Istedet gentager jeg som oftest havd de siger-men oversat til dansk. I am hungry/ er du sulten?, I can´t find my shoes/ kan du ikke finde dine sko? osv.
Men jeg har været ret bekymret for om de overhovedet ville begynde at tale dansk. Ligesom jeg også er blevet overrasket over hvor vigtigt for mig det er at de taler mit sprog. Rigtig vigtigt.
Uanset hvor god jeg er til engelsk, så ER det ikke mit modersmål. Og jeg er dansk med en dansk kulturel baggrund og fortid. Og jeg skal ærligt indrømme at det er min skræk hvis jeg skal snakke med mine store piger (når de bliver store) om deres sorger og bekymringer- og glæder på et andet sprog.
Så med Sophies triste ord: I am ked af det, ja der fornemmde jeg virkelig håb.
Puha, kan iøvrigt også godt mærke at mit eget danske er lidt rustent når jeg skriver...jeg bliver i tvivl om hvad det hedder på korrekt dansk, og skal oversætte lidt fra engelsk. Må vist hellere fåp læst nogle flere danske bøger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar